Rejseoplevelser

Simon, Lena og Lars

Første dag – Melbourne

Efter en meget, meget lang flyvetur, med mellemlanding i Singapore kom vi endelig frem til Melbourne. Det er utroligt mange film man kan nå at få set på 24 timer. Og endnu en gang blev vi mindet om, hvor dårligt og akavet man rent faktisk sover. Landing i Melbourne og så
verdens længste kø til tolden. Men vi klarede det og kom til vores værelse på 44. etage i midten af centrum. Og i seng lidt over midnat lokal tid. Total rejsetid fra dør til dør 30 timer.

Melbourne

I dag mandag stod vi op og lod som om vi ikke har jetlag – eller – vi tog det bare roligt og besøgte akvariet – som sjovt nok er det samme firma, som det akvarium vi besøgte i sommers i Island. Det var så også herfra Melbourne, at de to Belugahvaler, vi så i Island, stammer fra.
Sjovt.

Her kører der der rigelig sporvogne rundt, og de er gratis inde i centrum, så vi susede lidt rundt og kiggede på de store bygninger. Hen under aften kom vi forbi en række vægmalerier, som er dukket op rundt i de små sidegader. Vægmalerier af alle slags, som også var akkompagneret af den almindelige grafiti. Men også en hyldest til de
lokale rock-helte kunne det også blive til.

Men nu slår jet-lagget hårdt – og vi skal sove…