Rejseoplevelser

Simon, Lena og Lars

Melbourne til Tasmanien

Onsdag besøgte  vi Lars’ ven fra universitetetsdagene i New Zealand. Hun bor nu med familien en time uden for Melbourne, og dejlig tæt på færgen til Tasmanien.

Vi tog færgen, Spirit of Tasmania, over natten.

Torsdag: Nu var det tid til selv at køre i venstre side af vejen. Husk lille venstresving og stort højresving. Første stop Cradle Mountain og  vandretur i tempereret regnskov og se Wombats, kænguruer (pademelon) og Tasmanske Djævle.

Fredag: Næste dag gåtur rundt om Dove Lake med flot udsigt til Cradle Mountain.

Dernæst en tur af kringlede bjergveje ned gennem tempereret regnskov til Strahan, hvor vi lige nåede forestillingen “The Ship That Never Was”. Her nåede Lars at blive hentet op på scenen sammen med en del andre publikummer.

Lørdag: et kig på Great Ocean Beach, hvor vi kastede os ned af klitterne. En lang køretur til Hobart, en stor del gennem nationalpark og tempereret regnskov, og stop ved vandfald og et sidste stop ved Kunani/Mt Wellington.