Fra Alice Springs fløj vi til Brisbane og samlede vores sidste campervan op. Det er deluxe udgaven med ekstra plads, og særligt soveværelse til Simon over førekabinen. Den er så bare endnu sværere at manøvrere rundt med og finde parkeringspladser.
Vi startede med at køre ned til Gold Coast for at komme i vandland. Der var en masse vandrutchebaner og ikke ret mange mennesker, så vi fik vores lyst styret 🤣
Og så næsen mod nord og besøge en af Lenas gamle veninder. Her kom vi forbi et animal rescue, hvor en ældre dame tog sig af overlevende dyreunger fra påkørsler af kænguruer. Her en frisk lille joey i sin erstatningspung.
Derefter kørte vi til kysten ved Hervey Bay og en tur ud til K’gali (Fraser) island. En stor sandø med regnskov.
Ved standen var der skyllet et nydeligt vrag af et skib op. Det var blevet tabt af bugserbåden og skyllet i land.
Videre nordpå kom vi til Airlie Beach, Whitsunday-øerne. En meget meget lang køretur, hvor det eneste er kilometervis af sukkerrørsmarker.
Ved Airlie Beach fik vi så endelig genopfrisket dykkerevnerne.
Her fik vi også sejlet ud blandt Whitsunday-øerne og fik en herlig fantastisk Snorkeltur blandt flotte koraller i alle farver og ikke mindst fisk, fisk og fisk.
Ved frokosten i naturen skal man altså lige holde øjnene med sig. Ikke at de er giftige, men når de er en meter lange og har skarpe tænder og klør. Det er en Tree Goanna.
Og så gælder det også om bare at komme i vandet ved Whitehaven Beach. Den fedeste strand i Whitsundays.
Nu kører vi videre nordpå på Townsville og flere dyk, snorkeling og badeture.